Hvordan vi startede
1. maj 1990 startede murermester Søren Sørensen forretningen på Samsø.
Murermester Søren Sørensen var en enkeltmandsvirksomhed med én ansat.
Den stigende efterspørgsel på murerarbejde betød at der blev ansat flere medarbejdere.
1. januar 2008 blev virksomheden omdannet til et anpartsselskab ejet af Søren Sørensen
og *Carsten Sørensen og firmaet hedder nu Murerfirma Søren Sørensen & Søn Aps.
Vi har pt. 8 folk ansat i murerfirmaet, 4 murer, 1 murerlærling, 2 arbejdsmænd og 1 bogholder.
Firmaet har til huse på Brundbyvej 9, Samsø.
Vi er medlem af Byg Garanti.
Det betyder at alle vores løsninger altid er i allerhøjeste kvalitet.
Og giver tryghed hos vores kunder.
Vores folk
Carsten – Murermester
Jeg er udannet murer i Skanderborg i 2002.
I 2007 kom jeg hjem til Samsø igen, sammen med min kone Ann Chanett og de første år gik tiden med, at jeg skulle læres op, i at være MURERMESTER 😁 af Sørensen Senior.
De sidste mange år, har jeg selv haft firmaet. Min far Søren er flyttet til Fanø og vi håber nu den næste i rækken, min søn Tobias, vil overtage en dag.
Niels – Arbejdsmand
Niels er den ene af vores alt mulige mand. Det er ham vi bruger når der skal pudses sokkel og vandskures vægge. Og det er han super dygtig til. Niels har været hos os siden 2003 og han er en der er svær at undvære.
Henrik – Arbejdsmand
Henrik har været hos os i over 20 år og er vores stærke taglægger. Og der er ikke nogen som kan lægge tag som ham. (Efter vores mening) Det er også Henrik som støber sokler og fundamenter.
Og som Henrik selv ville sige det “Det er mig som starter og slutter byggeriet, alt det ind imellem og de løser ender”
Bent – Murersvend
Bent har været i murerfirmaet siden 2005.
Han er en murer som kan lidt af det hele og det foretrækker han faktisk også (at lave lidt af det hele)
Han gik i lære som murer i 1978, så han er en erfaren herre, og som han selv siger “jeg kan godt lide at bestemme og få en udfordring” 🙂
Martin – Murerlærling
Martin er voksenlærling hos os. Han er oprindeligt udlært bager og har boet på Samsø før, men flyttede fra øen i 2001.
Men Samsø trak ham heldigvis tilbage igen i 2018 og han startede ret hurtigt hos os.
Han klare det rigtig godt og vi skal nok få en dygtig murer ud af ham 🙂
Kenneth – Maler/arbejdsmand
Kenneth er vores faglærte maler, uddannet i Horsens i 2006. Vi bruger ham da også som murerarbejdsmand, meeen han syntes sgu det er sjovere at male.
(måske fordi han næsten selv kan bestemme så 😂)
Sanne – Murersvend
Sanne er murersvend og er den som har været i firmaet længst. Hun har været hos os siden 1996. Hun kan også lidt af alt, men en af hendes styrker er især flise- og klinke arbejde og hun laver noget rigtig pænt arbejde.
Esben – Murerlærling
Esben er fra Samsø og er vores 1. års lærling.
Han er den yngste i firmaet, men klare sig rigtig godt og det bliver spændende at følge ham og hans udvikling de næste 3-4 år.